facebook logoinsta

 

 

Tilmelding er åben

Bestyrelsen

I bestyrelsen mødes vi ca. en gang om måneden, hvor vi blandt andet arbejder med følgende:

Planlægning af sæsonens gymnastikhold

Planlægning af kommende arrangementer

Udarbejdelse af informationsmateriale til instruktører og hjælpeinstruktører

Indkøb af nye redskaber

Udvikling af foreningen

 

BESTYRELSEN 2018

 trine small

Formand

Navn: Trine Sørensen

Alder: 28 år

Til daglig arbejder jeg som lønningsbogholder ved Uggerly Installation. Min fritid bruger jeg på gymnastikken, min kæreste, familie og venner.

Jeg har været en del af VG i 8 år og går ind i mit 5. år som bestyrelsesmedlem. Jeg har elsket gymnastikken siden barns ben, så derfor lå det mig helt naturligt, at vælge at blive en del af bestyrelsen. Sammenholdet og de sociale arrangementer som der er i foreningen, har jeg aldrig oplevet før, og det er derfor jeg bliver ved.

I bestyrelsen har vi gang i rigtig mange ting hele tiden, men når sæsonen slutter, kan vi alle se, at vores store arbejde har båret frugt. Og især vores lokale opvisning, hvor man kan se, at alle er glade, giver mig "blod på tanden" til at tage endnu en sæson. Det er også derfor, at jeg i 2017 valgte at tiltræde som Formand for Vejgaard Gymnastikforening, samt blive genvalgt i 2019.

 suzanne

Næstformand

Navn: Suzanne Pedersen

Alder: 43 år

Jeg arbejder i et pengeinstitut i Aalborg, hvor jeg er ansvarlig for kort & betalingsløsninger.
Fritid: Den bruger jeg sammen med min mand, vores 3 børn og hund. Jeg har været en del af gymnastikkens verden de sidste 15 år sammen med mine 3 børn. Vi valgte og blive en del af VG familien i foråret 2018, da vi tog beslutningen om at flytte forening og søge nye udfordringer. Det har vi været super glade for og det virker kun naturligt for mig, at give lidt igen til VG-forening, da det er stedet mine børn elsker at bruge deres fritid i ♥️

 RikkeL

Kasserer

Navn: Rikke Lauritsen

Alder: 24 år

Jeg bliver til sommer uddannet cand.merc. i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Jeg har lavet gymnastik hele livet, været instruktør i over halvdelen, og lavet udvalgs- og bestyrelsesarbejde de sidste syv år. Jeg er instruktør på femte sæson i Vejgaard Gymnastikforening og har alle år nydt at være en del af en fantastisk forening, hvor der er plads til alle, og hvor alle bliver hørt og taget hånd om. Netop derfor er jeg stolt af at være kasserer for foreningen, så jeg kan bidrage til at det gode arbejde fortsætter.

 lene

Sekretær

Navn: Lene Tonnesen

Alder: 43 år

Jeg er lægesekretær og har arbejdet med koordinering, undervisning og projektledelse. I hverdagen stjæler mine børn på 8, 11 og 14 år opmærksomheden.

Jeg er ny i VG-regi, men har ofte været involveret i frivillige opgaver og udvalg i studiesammenhæng eller på arbejdet – fordi det er sjovt at mødes på tværs af faglighed, og fordi samarbejdet tit giver mulighed for at se tingene i et nyt perspektiv.

 

Sekretær i instruktørudvalg

Navn: Lotte Lund Falkenby

Alder:

 sarah

Bestyrelsesmedlem

Navn: Sarah Bjerrum Poulsen

Alder: 26 år

Til dagligt er jeg jordemoderstuderende ved UCN.

Jeg har været aktiv gymnast siden jeg kunne gå og jeg blev instruktør som 13-årig i DGI Sydvest ved Årre Boldklub. Jeg startede i Vejgaard Gymnastikforening i 2013 som aktiv gymnast og blev året efter også instruktør i foreningen. I 2018 indtrådte jeg i bestyrelsesarbejdet, da jeg ønsker at give tilbage til en fantastisk forening. Som aktiv instruktør og ny i bestyrelsesarbejdet tror jeg på, at jeg kan bringe nye perspektiver til foreningen. Jeg føler en stolthed af at være en del af en stolt, motiverende og sund forening.

 cecilie

Bestyrelsesmedlem

Navn: Cecilie Kjeldsen

Alder: 24 år

Jeg har altid brændt for gymnastik, så derfor faldt det mig også naturligt at søge hen til en ny gymnastikforening, da jeg er tilflytter til Aalborg. Jeg faldt for Vejgaard Gymnastikforening fordi det er en forening der er i fuld udvikling. Jeg håber på at jeg vil kunne bidrage med nogle af mine erfaringer og tidligere foreningsarbejde.

 Karina

Bestyrelsesmedlem

Navn: Karina Hejlskov

Alder:

Til dagligt lærer jeg til lærer i Aalborg. Jeg har været aktiv gymnast siden jeg gik på forældre/barn hold og været instruktør i en del år efterhånden. Jeg er aktiv gymnast og instruktør i VG. Som instruktør har jeg hovedsageligt børnehold - og det er en fornøjelse!
Jeg er en del af bestyrelsen i VG, fordi jeg synes foreningslivet er fedt, og noget jeg gerne vil holde fast i. Jeg er blevet taget i mod med åbne arme, smil og tillid i VG, og det vil jeg gerne være med til at give videre til nye instruktører og gymnaster.

 

Bestyrelsesmedlem

Navn: Nanna Chemnitz

Alder:

 

VEJGAARD GYMNASTIKFORENING - FOKUS PÅ HELE FAMILIEN