SÅ ER VI KLAR MED DATOER FOR TILMELDING TIL SÆSON 18/19:

Gymnaster fra sæson 2017/2018 kan tilmelde sig fra mandag den 6. august kl. 16:30

Der åbnes for tilmelding for alle mandag den 13. august kl. 16:30

Vi arbejder på højtryk for at få holdbeskrivelser på hjemmesiden.

OBS - DET ER IKKE LÆNGERE MULIGT AT TILMELDE SIG VIA TELEFON.

HAR DU IKKE DANKORT/OPHOLDER DIG I UDLANDET BEDES DU SPØRGE FAMILIE ELLER NABO.

Jubilæum

Fredag den 6. oktober 2017 inviterede Vejgaard Gymnastikforening til 50 års jubilæum

thumb IMG 1279 1024 Kopi Kopi

thumb IMG 1307 1024 Kopi

 


Dagen startede kl. 14 med åbent-hus arrangement, hvor Toastmaster John Guldager bød velkommen og gav ordet til Formand Trine Sørensen. Formanden var meget overvældet og spændt på dagen, derfor skulle der lige findes en serviet og vejret skulle trækkes dybt.
Formanden fortalte lidt om hvor Vejgaard Gymnastikforening er i dag. Foreningen følger med tiden mht. udbydelse af forskellige hold, de sociale medier og motion. Foreningen er primært en børneforening, hvilket også kan ses på ventelisterne hvert år. Men foreningen har også flere forskellige hold til voksne. Både yoga, dance IT og motionshold hvor man får pusten op.
Hvad angår problemstillinger, er det de samme som for 25 år siden. Hvordan rekrutterer vi instruktører? Og hvordan fastholder vi dem, når vi endelig har dem? Og det samme med medlemmer? Det er spørgsmål, som man nok aldrig helt finder en løsning til. De seneste år har foreningen taget et rekrutteringsudvalg i brug, bestående af 2 personer fra bestyrelsen og 2 instruktører. De skal i samarbejde forsøge at rekrutterer de instruktører vi mangler. Det har helt sikkert hjulpet.

 

thumb IMG 1372 1024

 

 

Formanden afsluttede talen med at takke personer, som foreningen har haft et godt samarbejde med. Skoleleder Jesper og serviceleder Peter. Søren Ørgaard fra Aalborg Kommune. Jette Amandusson fra DGI Nordkraft. Janni, Lone, Tenna, Margit, Susan (og Maria), Badmintonklubben, Lene, Kenneth og Gitte, LKB Gistrup, Tusind tak til de lokale butikker. Sidst men ikke mindst, Jette Johnstad Møller, for selvfølgelig at stifte foreningen, men også for at fejre dagen med os.

 

 


thumb IMG 1289 1024 Kopi

 

Herefter inviterede Toastmasteren på kagemand, frugt, asti, chips og hvad der ellers var af lidt vådt og tørt. Der blev samtidig sat et diasshow på, som fremviste billeder, lidt tekst og til sidst en video fra lokalopvisning i år 1991. Rigtig godt arbejde skal lyde til bestyrelsesmedlem Rikke Sørensen. Det har taget rigtig mange timer at lave, og vil du gerne se det igen – eller har du ikke set det, kan du se det HER.

 

 

 

thumb IMG 1316 1024 Kopi

 


Næste taler i rækken var DGI’s formand Palle Fogh. Palle takkede foreningen for samarbejdet, de mange opgaver foreningen har hjulpet til med, også i forbindelse med Landsstævnet.

 

 

 

 

 


thumb IMG 1317 1024 Kopi

 

Lige efter kunne Toastmasteren byde rigtig hjerteligt velkommen til foreningens stifter Jette Johnstad Møller. Jette fortalte lidt om da hun startede foreningen i 1967. Der var nogen helt specielle episoder, som Jette kunne huske, som var det i går. Det var meget sjovt at hører. Jette var stolt over, at foreningen levede endnu, og håber det bedste for foreningen i MANGE år frem.

 

 

 


thumb IMG 1321 1024 Kopi

 

Jette havde lovet at give ALLE en overraskelse – men før dette kunne gå i gang, var der kommet en helt særlig gæst, som havde noget vigtigt at sige. Per Christensen fra Spar Nord, havde nemlig den glædelige nyhed, at kunne overbringe Spar Nord Fonden på 5000 kr. til Vejgaard Gymnastikforening. Foreningen har brug for opbevaringsskabe i Nordkraft og det er nu blevet en realitet. Foreningen er SÅ glade og siger TUSIND tak til Spar Nord Fonden.

 

 

 


thumb IMG 1323 1024 Kopithumb IMG 1329 1024 Kopithumb IMG 1336 1024

 

Afsted det gik ind i hallen, for nu havde Jette en overraskelse. På dette tidspunkt var Rådmand Mads Duedahl også mødt op. Jette havde forberedt en danselektion og det var udfordrende for alle. Men muntert var det og alle fik et godt grin. Mads Duedahl blev udfordret af 7-årige Malou.

 

 


thumb IMG 1346 1024

 

Da Mads Duedahl igen havde fået pusten, var det hans tur til at holde en tale. Mads fortalte lidt om det at være frivillig i Aalborg Kommune og hvad netop Vejgaard Gymnastikforening tilbød. Han synes det er flot, at foreningen rummer næsten 500 medlemmer og 50 frivillige instruktører og i år kan fejre 50 års jubilæum. Han håber på mere frivillighed i fremtiden, hvor han er sikker på, at Vejgaard Gymnastikforening vil være en af de foreninger, som går forrest.

 

 


thumb IMG 1355 1024thumb IMG 1366 1024

 

Atter engang blev alle gæster inviteret i hallen, hvor foreningens Talenthold lavede opvisning. Tusind tak for at vi må se jeres seje gymnaster, kun 2 måneder efter sæsonstart.

 

 

 


thumb IMG 1373 1024

 

 

Åbent-hus arrangement er ved at rinde ud, men én af de vigtigste ting på dagen, er at få trukket vinderne i vores konkurrencer. STORT tillykke til Christian Winther og Lotte Winther, som begge har vundet et kontingent a’ 550 kr. Foreningen trak en ekstra vinder i børnekonkurrencen, som blev Malou. Malou har vundet et sæt gymnastiktøj.

 

 

 

 


thumb IMG 1375 1024

 

 

Afslutningsvis takkede foreningens kasserer Betina Rubin af. Betina takkede for dagen og fortalte kort om foreningsånden i Vejgaard Gymnastikforening. Det er vigtigt at man ikke glemmer det frivillige – glæden ved at glæde andre.

 

 

 

 

 

Kl. 18:30 startede jubilæumsfesten – det var en RIGTIG god fest med lækker tapas-buffet fra Super Brugsen, lidt vådt til ganen, underholdning og sange. Festen sluttede ca. kl. 1:30.

thumb IMG 1391 1024thumb IMG 1406 1024thumb IMG 1414 1024thumb IMG 1422 1024

VEJGAARD GYMNASTIKFORENING - FOKUS PÅ HELE FAMILIEN