TILMELDING TIL SOMMERGYMNASTIK ER ÅBEN.

Vi mangler instruktører til voksen-hold næste sæson - er det dig?

Vi har udstyr til CrossGym, seniormotion, en gang boldspil - kun fantasien sætter grænser.

Send straks en mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg sidder klar ved computeren ved tilmeldingsstart, men jeg kan ikke se tilmeldingsmodulet.
Du skal opdatere din internetbrowser. Dette gøres ved samtidig tryk på 'CTRL' og 'r' eller ved tryk på 'F5'. Holdene bliver åbnet enkeltvis og det er derfor nødvendigt, at opdaterer flere gange.

Jeg er ikke hjemme ved tilmeldingsstart, kan jeg forhåndstilmelde mig?
Nej, det er desværre ikke muligt at forhåndstilmelde sig. Fra tidspunktet for tilmeldingsstart fyldes holdene op efter først-til-mølle-princippet. Der gøres ingen undtagelser - uanset årsag.

Jeg har ikke adgang til en computer, kan jeg tilmelde mig på anden vis?
Desværre nej. Vi accepterer kun tilmeldinger foretaget online.
Har du behov for assistance til tilmeldingen kan du skrive en mail og vi vil besvare hurtigst muligt.

Jeg er på ferie i udlandet ved tilmeldingsstart, kan jeg stadig tilmelde mig, hvis jeg har adgang til computer?
Nej, det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, så længe man er i udlandet, af sikkerhedsmæssige årsager. Spørg evt. familie om de vil gøre det for dig eller kontakt bestyrelsen på mail.

Jeg kan se at der er reserveret pladser på nogen hold, hvad betyder det?
Fra det tidspunkt, hvor en person trykker "tilmeld" reserveres der en plads i 8 minutter. På de 8 minutter skal man nå at tilmelde og betale. Når det er gjort, eller der er gået mere end 8 minutter, vil reservationen blive slettet. Det er IKKE muligt, at reserverer plads på holdet, udover de 8 minutter, som bliver reserveret ved tilmelding.

Der er ikke flere pladser på holdet og jeg er kommet på venteliste. Hvornår kan jeg forvente at høre fra jer?
Hvis holdet er fyldt er der mulighed for at skrive sig på venteliste. Du hører fra os, hvis der bliver en ledig plads på holdet i løbet af sæsonen.

Kan jeg prøve et hold før jeg tilmelder mig?
Nej. Du skal tilmelde dig et hold og herefter kan du gøre brug af vores fortrydelsesret på 21 dage fra første træning. Kommer du til træning på et hold, som du ikke er tilmeldt på, kan du ikke forvente, at du kan deltage til træningen.

Jeg vil gerne skifte hold, hvordan gør jeg?
Du kan kun skifte hold, såfremt der er plads på det hold du vil skifte til. Du bedes skrive en mail til os hurtigst muligt.

Jeg vil gerne gøre brug af min fortrydelsesret, hvordan gør jeg?
Indenfor 21 dage jf. vores handelsbetingelser, kan du nå at fortryde dit køb. Du skal blot skrive en mail til os hurtigst muligt, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Herefter får du pengene udbetalt inden for 1 uge.

VEJGAARD GYMNASTIKFORENING - FOKUS PÅ HELE FAMILIEN