Vi har tre typer af hold, når det kommer til hvilken sæson de kører i. Angivelser med datoer mv. kan variere på de enkelte hold

Fuld sæsonHalv sæsonSommergymnastik
PeriodeFra september til medio/slut marts.
TeamGym starter tidligere og slutter senere.
1. periode fra september til og med december
2. periode fra januar til slutningen af april
Fra april til slutningen af juni
TilmeldingStart/midt august.

Bemærk: Først åbnes tilmeldingen for medlemmer fra den tidligere sæson. Derefter åbnes tilmeldingen for nye medlemmer.
1. periode i start/midt august
2. periode i midt/slut december

Bemærk: Først åbnes tilmeldingen for medlemmer fra den tidligere sæson. Derefter åbnes tilmeldingen for nye medlemmer.
Midt/slut marts.

Først åbnes tilmeldingen for medlemmer fra den tidligere sæson. Derefter åbnes tilmeldingen for nye medlemmer.
EksemplerForældre/barn-hold, børnehold, VG Mix m.fl.CrossGym, Groove, VG STSDet er ikke alle hold der har sommergymnastik, men nogle har, fx. VG Mix.
Visning i holdoversigtVises med angivelse af sæson, fx. Sæson 24/25Vises med angivelse af sæson, fx. Sæson 24/25 samt angivelse af hvilket halvår holdet træner.Vises med angivelse af sæson og teksten Sommergymnastik.

Om aldersgrænser på hold

De fleste hold har sat en aldersgrænse. Det kan eksempelvis være børne-hold med et aldersinterval, eller hold hvor der er en minimumsalder på 18 år. Vi har en ‚nytårsregel‛ der gælder ift. at hvis du opfylder adgangskravet inden årets udgang for hold der starter i august/september, så kan du deltage på holdet. Samme gælder for hold med halv sæson, dog ikke i anden sæson, hvor du skal opfylde alderskravet ved tilmelding.

Sådan får du en profil

  • Allerede medlem: Benyt dine oplysninger (email-adresse eller telefonnummer) fra din profil. På vores side om medlemslogin kan du teste dit login.
  • Nyt medlem: Du opretter login ifm. tilmelding. Husk at oprette login for hver gymnast. Du kan godt bruge samme mail til flere profiler. Husk altid at bruge gymnastens navn og fødselsdato. Det er altid gymnastens navn der skal fremgå af tilmeldingen. Ved forældre/barn-hold er det barnets navn der skal fremgå.
  • Vi fører kontrol med tilmelding, særligt i forbindelse med tilmelding for tidligere gymnaster. Forældre kan således ikke tilmelde deres barn i deres navn og/eller ændre navn på medlemmet. Dette gøres for at alle får samme lige mulighed for at deltage på foreningens hold. Det vil sige, at du som forældre der har gået på et voksenhold, ikke kan tilmelde dit barn et børnehold i dit navn. I dette tilfælde, vil du blive afmeldt holdet uden yderligere varsel.
  • Aktivt medlem: Gennem sæsonen vurderes det løbende om en gymnast er aktiv på et hold. Er dette ikke tilfældet over flere træningsgange, forbeholder vi os retten til at afmelde gymnasten fra holdet, og give pladsen til en anden. På hold med ventelister tilbydes pladsen til den første på ventelisten.

Vær opmærksom på, at systemet gennem tilmeldingsprocessen MIDLERTIDIGT også bruger venteliste til at styre tilmeldingernes rækkefølge. Du kan derfor få besked om at du er på venteliste. Dette kan være at du blot er i en ‘sorterings-kø’. Du vil modtage en mail med endelig bekræftelse når/hvis du er kommet på holdet.

Du kan kun tilmelde dig via denne side. Du kan således ikke tilmelde dig via app’en MinForening, da den kun bruges til intern information på holdene.

Om ventelister

Er holdet fyldt, så er der mulighed for at komme på venteliste. Vi fylder op fra venteliste, hvis eksempelvis et medlem melder fra et hold, eller vi skønner der er plads til flere på et hold. Ventelister slettes omkring 1. november, og du skal derfor tilmelde dig venteliste hvert år, hvis du ikke får en plads. Placering i venteliste tildeles i den rækkefølge som man er blevet skrevet på ventelisten.

Bliver du optaget på et hold fra venteliste, så har du 72 timer til at acceptere pladsen. Ellers går pladsen videre til den næste på venteliste. Vi kan ikke dispensere for dette.

Om mails i spam

Desværre ryger mails fra Vejgaard Gymnastikforening fra tid til anden i spam/uønsket post. Det er derfor vigtigt at du kigger her fra tid til anden. Særlig ifm. eventuel plads tilbudt fra venteliste, da du har 72 timer til at melde dig til.

FAQ om hold og tilmelding

Jeg sidder klar ved computeren ved tilmeldingsstart, men jeg kan ikke se tilmeldingsmodulet.
Du skal opdatere din internetbrowser. Dette gøres ved samtidig tryk på ‘CTRL’ og ‘r’ eller ved tryk på ‘F5’. Holdene bliver åbnet enkeltvis og det er derfor nødvendigt, at opdatere flere gange.

Jeg er ikke hjemme ved tilmeldingsstart, kan jeg forhåndstilmelde mig?
Nej, det er desværre ikke muligt at forhåndstilmelde sig. Fra tidspunktet for tilmeldingsstart fyldes holdene op efter først-til-mølle-princippet. Der gøres ingen undtagelser – uanset årsag.

Jeg har ikke adgang til en computer, kan jeg tilmelde mig på anden vis?
Desværre nej. Vi accepterer kun tilmeldinger foretaget online.
Har du behov for assistance til tilmeldingen kan du skrive en mail og vi vil besvare hurtigst muligt. Men vær opmærksom på, at vi ikke kan reservere og/eller garantere en plads, selvom du sender os en mail.

Jeg er på ferie i udlandet ved tilmeldingsstart, kan jeg stadig tilmelde mig, hvis jeg har adgang til computer?
Nej, det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, så længe man er i udlandet, af sikkerhedsmæssige årsager. Spørg evt. familie om de vil gøre det for dig. Alternativt kan du anvende VPN til eksempelvis din arbejdsplads, hvis dette er tilladt.

Jeg kan se at der er reserveret pladser på nogen hold, hvad betyder det?
Fra det tidspunkt, hvor en person trykker “tilmeld” reserveres der en plads i 8 minutter. På de 8 minutter skal man nå at tilmelde og betale. Når det er gjort, eller der er gået mere end 8 minutter, vil reservationen blive slettet. Det er IKKE muligt, at reservere plads på holdet, udover de 8 minutter, som bliver reserveret ved tilmelding.

Der er ikke flere pladser på holdet og jeg er kommet på venteliste. Hvornår kan jeg forvente at høre fra jer?
Hvis holdet er fyldt er der mulighed for at skrive sig på venteliste. Du hører fra os, hvis der bliver en ledig plads på holdet i løbet af sæsonen.

Kan jeg prøve et hold før jeg tilmelder mig?
Nej. Du skal tilmelde dig et hold og herefter kan du gøre brug af vores fortrydelsesret på 21 dage fra første træning. Kommer du til træning på et hold, som du ikke er tilmeldt på, kan du ikke forvente, at du kan deltage til træningen.

Jeg vil gerne skifte hold, hvordan gør jeg?
Du kan kun skifte hold, såfremt der er plads på det hold du vil skifte til. Du bedes skrive en mail til os hurtigst muligt.

Jeg vil gerne gøre brug af min fortrydelsesret, hvordan gør jeg?
Indenfor 21 dage jf. vores handelsbetingelser, kan du nå at fortryde dit køb. Du skal blot skrive en mail til os hurtigst muligt, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Herefter får du pengene udbetalt inden for 1 uge.