Jeg hedder Cecilie, men de fleste kender mig nok som DB. Jeg kommer oprindeligt fra midtjylland, men er flyttet til Aalborg for at studere og har nu boet her i 4 år. Til dagligt læser jeg til radiograf, da jeg altid sagt at jeg skulle være fotograf, men fandt ud af at det er det indeni der tæller, så nu lærer jeg at tage billeder af det i stedet;)
Jeg har lavet gymnastik lige så længe jeg har kunnet gå og har gået på en masse forskellige spring og rytmehold gennem årene, dog har det mest været rytme siden jeg flyttede til Aalborg. Jeg kom ind i VG sidste år, da jeg var med til at starte træningstyperne op og er i år så heldig også at skulle være med til at have Aalborg juniorhold.
Når jeg har en stille stund der ikke går med studie eller gymnastik, bruger jeg den gerne på et kreaprojekt og en god kop kaffe, eller sammen med mine venner og familie.
Vil du være frivillig ligesom Cecilie? Så læs mere om at blive frivillig.
