Jeg bor i Vejgaard med min familie – tæt på Vejgaard Østre Skole. Jeg har ikke været bidt af gymnastik fra barnsben, men begyndte til CrossGym i VG. Efter et par år tog jeg tjansen som julemand, og da der lige før Corona var bud efter nye bestyrelsesmedlemmer valgte jeg at gå ind i bestyrelsen, hvor jeg er næstformand.
VG er et super fællesskab, hvor vi alle sammen er med til at drive foreningen fremad, og sikre gymnastik til flere hundrede mennesker hver uge. Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig, og så har vi det virkelig sjovt. Min rolle er at være med til at sikre at vores medlemmer får svar på deres henvendelser, og så står jeg for en stor del af vores digitale løsninger, herunder website, Teams mv.
Når der ikke lige er gymnastik på menuen kan jeg godt lide at gå. Jeg har gået ad alle veje i postnumrene 9000 og 9220, og så har jeg gået 100 km et par gange på under 24 timer.
Vil du være frivillig ligesom Karsten? Så læs mere om at blive frivillig.