Jeg arbejder som Teknisk Designer ved Campus Service på Aalborg Universitet, hvor jeg er en del af teamet Digitalt Byggeri. Mit daglige arbejde indebærer bl.a. udvikling og vedligehold af tegningsarkiv og tegningsdatabase.
Jeg er født og opvokset i Vejgaard og er stolt af at kalde det mit hjem. Jeg er gift og har to børn, som begge går på Vejgaard Østre Skole – og er faktisk den fjerde generation i vores familie, der nyder godt af skolen.
Begge mine børn er aktive medlemmer i foreningen og træner på hvert deres springhold. Selv har jeg ikke tidligere har været en del af gymnastikkens verden, men træner nu for andet år i træk på foreningens CrossGym-hold. Det giver mig mulighed for at være aktiv og samtidig være en del af lokalsamfundet.
Jeg har valgt at engagere mig i foreningen, fordi jeg elsker at bidrage til lokalsamfundet og være en del af noget større.
Vil du være frivillig ligesom Claus? Så læs mere om at blive frivillig.