Jeg kommer oprindeligt fra det midt- og vestjyske, men flyttede til Aalborg for at studere. I takt med at jeg flyttede til en ny by, savnede jeg et sted at være frivillig. Her stod VG med åbne arme og tog mig glædeligt ind under deres vinger.

Jeg har gået til gymnastik hele mit liv, og har prøvet kræfter med stort set alle afskygninger af sporten. Jeg har 12 års erfaring som instruktør – heraf tre sæsoner i VG, som instruktør på VG-mix.

Det, der motiverer mig til at være frivillig, er blandt andet at opleve den store bevægelsesglæde, gymnastikken giver gymnasterne. Men også muligheden for at dele ud af min erfaring og følge den udvikling, gymnasterne gennemgår i løbet af en sæson, betyder meget for mig.

Når ikke gymnastikken fylder kalenderen – hvilket sjældent er tilfældet – nyder jeg at flade ud på sofaen og tilbringe tid sammen med familie og venner.

Vil du være frivillig ligesom Victoria? Så læs mere om at blive frivillig.