Halløj! Mit navn er Emilie og jeg er 22 år.

Min instruktørbaggrund starter ude i Klarup og RKG, hvor jeg har været instruktør de sidste otte/ti år, men nu hvor jeg er flyttet ind til byen, ville jeg gerne have mulighed for noget tættere på.

De seneste par år har jeg været instruktør på diverse juniorhold, gået på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og gennem det været på en tur til Estland for at undervise gennem Ollerup Abroad. Det vigtigste for mig som instruktør er, at man har det sjovt, og derfor elsker jeg at bruge tid på at lege—både med kroppen og dens bevægelser og hinanden.

Når jeg ikke dimler rundt i en hal, elsker jeg at bruge tid sammen med mine bofæller, fordybe mig i en god bog, eller svinge med nogle strikkepinde. Dertil er jeg lige startet på fysioterapeut uddannelsen, så den bruger jeg også meget tid på at fordybe mig i.

Jeg glæder mig til en mega fed sæson med sved på panden og smil på læberne, og så ses vi ude i hallerne til forår!

Vil du være frivillig ligesom Emilie? Så læs mere om at blive frivillig.