Vi arbejder med tre forskellige roller du kan have på et hold; instruktør, hjælpeinstruktør og hjælper. Det er typisk baseret på din erfaring og ambitionsniveau. Mange starter som hjælpere og gennem kurser og erfaring fra træning bliver de gradvist mere selvkørende til at blive hjælpeinstruktør. Andre går direkte ind i rollen som hjælpeinstruktør eller instruktør.

Læs mere om de forskellige roller her:

Instruktør

Som instruktør i Vejgaard Gymnastikforening vil du arbejde med …

  • at planlægge og afvikle dit holds træningsgange
  • at udvikle dine hjælpeinstruktører, så de med tiden selv kan blive instruktører i foreningen
  • at sørge for de nye hjælpere falder godt til i foreningen, og guider dem igennem deres første sæson
  • at udvikle dig igennem kurser og sparring med andre i foreningen
  • at deltage i de fælles arrangementer der er i foreningen i løbet af sæsonen

For at blive instruktør på hold med gymnaster der er 7+ forventer vi at du har et års erfaring som instruktør sammen med en anden i VG, eller to års erfaring i rollen fra en anden forening, og er klædt på med kurser fra DGI, GymDanmark eller tilsvarende. Særligt hvis du gerne vil arbejde med spring, så er eksempelvis kurset Springsikker og Springsikker 2 gode at have, da vi prioriterer sikkerhed højt på holdene. Erfaring fra pædagog-, lærerstudie mv., deltagende forælder på barn-voksen-hold mv. tæller selvfølgelig også med i bagagen, særligt ift. hold med gymnaster under 7 år.

Hjælpeinstruktør

Som hjælpeinstruktør i Vejgaard Gymnastikforening vil du arbejde med …

  • at deltage i de fælles arrangementer der er i foreningen i løbet af sæsonen
  • at afvikle hele eller dele af dit holds træningsgange efter instruktion fra din instruktør
  • at nå et mål, du i samarbejde med instruktøren fastsætter i starten af sæsonen, eksempelvis at kunne stå for en del af en serie
  • at hjælpe med at byde de nye hjælpere velkommen og sørge for at de falder godt til i foreningen
  • at udvikle dig igennem kurser og sparring med andre i foreningen

Hjælper

Som hjælper i Vejgaard Gymnastikforening vil du arbejde med

  • at deltage i de fælles arrangementer der er i foreningen i løbet af sæsonen
  • at afvikle dit holds træningsgange, der er planlagt af instruktør eller hjælpeinstruktør
  • at hjælpe med at finde redskaber til træningen
  • at hjælpe gymnasterne i forskellige øvelser, du bliver oplært i af instruktør
  • at udvikle dig igennem kurser og sparring med andre i foreningen

Husk at læse mere om at være frivillig i Vejgaard Gymnastikforening.