Spring til indhold

Bestyrelse

Suzanne Pedersen

Formand: Suzanne Pedersen

Til dagligt arbejder jeg i Merkur Andelskasse i Aalborg, hvor jeg er fagansvarlig for kort & betalingsløsninger.
Jeg er gift og nyder tiden sammen med min mand, vores 3 børn og hund. Jeg har været en del af gymnastikkens verden, siden jeg tog mine børn med til forældre/barn gymnastik da de var 1 år gammel.
I min fritid elsker jeg, når jeg kan finde tid til, at dyrke yoga eller læse en god roman og være en del af mine børns gymnastikunivers.
Jeg ønskede at blive en del af Vejgaard Gymnastikforening og den gode VG familie holdånd, da mine børn ønskede nye udfordringer og valgte at være aktive gymnaster i VG gymnastikforening. Det virker kun naturligt for mig, at give lidt igen til VG-forening, da det er stedet mine børn elsker at bruge deres fritid i ♥️


Næstformand: Karsten Kryger Hansen

Data steward hos Centrica Energy hvor jeg arbejder med governance på data. Har ikke en gymnastik-fortid som instruktør, men har gået på CrossGym-holdet i flere år. Der erfarede jeg hvor stor en forskel gymnastikken gør. Jeg bor tæt på Vejgaard Østre Skole med familien. Jeg holder en del af at vandre, og har gået 100 km. på under 24 timer, og gået af alle veje i 9000 Aalborg og 9220 Aalborg Ø.


Kasserer: Heidi Simone Kristensen

Til dagligt arbejder jeg som forsker på Aalborg Universitet, hvor jeg forsker i Bæredygtighed
Jeg har været on/off gymnast siden jeg var barn og har den resterende tid spillet håndbold, løbet forhindrings løb m.m. Jeg har været gymnast i Vejgaard gymnastik i 3 år og aktiv i bestyrelsen i 2 år. Udover at lave gymnastik går jeg til floorball, strikker og bruger tid med venner og familie.
Min vision er at bidrage til den bæredygtige udvikling i foreningen ud over mit arbejde som kasserer.


Bestyrelsesmedlem: Anne-Marie Wegeberg

Til dagligt arbejder jeg som forsker på Aalborg Universitetshospital, hvor jeg forsker i diabetes.

Jeg har dyrket gymnastik det meste af mit liv med et lille afbræk over i dansen i et par år. Jeg har gået på et Vejgaardhold i snart 10år og har altid synes det var en forening med et godt fælleskab og sammenhold som jeg håber at kan videreføre som en del af bestyrelsen


Bestyrelsesmedlem: Stine Pilgaard
Jeg har næsten hele mit liv befundet mig inden for gymnastikkens verden, hvor jeg har prøvet diverse, især rytmiske gymnastik, hold i forskellige foreninger. Til dagligt arbejder jeg ved Skattestyrelsen i Aalborg,
Jeg har valgt at træde ind i bestyrelsen, da jeg syntes det kunne være spændende at opleve foreningslivet indefra.
Jeg håber som ny i bestyrelsen, at jeg kan være med til at viderefører det gode foreningsliv, jeg selv har følt i foreningen.


Sekretær: Claus Frøkjær Toldbod

Jeg arbejder som Teknisk Designer ved Campus Service på Aalborg Universitet, hvor jeg er en del af teamet Digitalt Byggeri. Mit daglige arbejde indebærer bl.a. udvikling og vedligehold af tegningsarkiv og tegningsdatabase.

Jeg er født og opvokset i Vejgaard og er stolt af at kalde det mit hjem. Jeg er gift og har to børn, som begge går på Vejgaard Østre Skole – og er faktisk den fjerde generation i vores familie, der nyder godt af skolen.

Begge mine børn er aktive medlemmer i foreningen og træner på hvert deres springhold. Selv har jeg ikke tidligere har været en del af gymnastikkens verden, men træner nu for andet år i træk på foreningens CrossGym-hold. Det giver mig mulighed for at være aktiv og samtidig være en del af lokalsamfundet.

Jeg har valgt at engagere mig i foreningen, fordi jeg elsker at bidrage til lokalsamfundet og være en del af noget større.


Bestyrelsesmedlem: Ann Christina Kirkegaard

Beskrivelse er på vej.


Bestyrelsesmedlem: Rikke Lauritsen
Tekst er på vej.


Suppleant: Therese Vilhelmsen
Tekst er på vej