OBS! Dette hold er i vores holdarkiv, og er ikke længere aktivt. Se vores oversigt over aktuelle hold.
1. september 2025 – 31. marts 2026800,00 kr.Fra 25 årMax 26 deltagere
Mandage kl. 19:30 – 21:30; Nordkraft
💚 VG Frivillige
Instruktør: Julie Kruse JensenInstruktør: Maiken LindholmInstruktør: Monica Ravnkilde Nielsen
Tilmelding fra d. 11. august 2025 kl. 20:00 til d. 10. november 2025 kl. 08:00. Læs om sæson, tilmelding mv.
På VG25+ vil vi gøre vores, for at skabe et hold hvor man får sved på panden, hvor man vil blive udfordret på sin bevægelse og hvor blå mærker kan forekomme. Der skal selvfølgelig være plads til grin, smil og hygge og hvad livet ellers tilbyder, når man går på et voksenhold.
Igennem sæsonen vil vi have fokus på nysgerrighed og lysten til at dygtiggøre sig uanset niveau, dette igennem grundgymnastik, teknik og små sekvenser til god musik.
Som gymnast på VG25+ forventer vi, at man møder op til planlagt træning og opvisninger, samt deltager aktivt, i det omfang man kan. Så vi sammen, på bedste måde, kan skabe noget fedt at vise på opvisningsgulvet.
I vil opleve deltagende instruktører på holdet, da vi simpelthen ikke kan undvære at være del af fællesskabet i hallen, til opvisningerne, festerne og hvad vi nu ellers finder på.
Holdet vil deltage i 6 opvisninger:
6-8 marts: Farsø og Hjørring
14 marts: Lokalopvisning, Aalborg
20-22 marts: Hobro og Jetsmark
28 marts: Seniorstævne Vrå
Der må forventes en egen betaling til dragt/redskab på omtrent 850,-
Der vil være to ekstra træninger. Her stræbes efter en lørdag eller søndag start oktober og slut januar.
Velkommen til VG25+
(Træningen Foregår på 6. sal i Nordkraft)
