5. september 2025 – 19. december 2025250,00 kr.10+Max 18 deltagere
Fredage kl. 18:30 – 19:25; Vejgaard Østre Skole
💚 VG Frivillige
Instruktør: Karsten Kryger HansenInstruktør: Claus Frøkjær Toldbod
Tilmelding fra d. 8. august 2025 kl. 20:00 til d. 9. august 2025 kl. 17:00. Læs om sæson, tilmelding mv.
Det bliver …
* Fællesskab; gymnastik er med til at skabe bånd på tværs af alder, køn og interesser. Men selvfølgelig synes vi det er alletiders idé, hvis du tilmelder dig samtidig med en kammerat.
* Festligt; på en fredag aften kan vi godt give anlægget et ekstra nøk op ad i volumen, så vi kan mærke weekenden stå for døren.
* Fedtforbrændende; vi skal have pulsen op – det er ikke en strikkeklub eller en snakke-stå-stille-klub.
* Forskelligt; vi kommer til at lave mange forskellige aktiviteter, så der er noget for enhver smag. Efter en fælles opvarmning kan programmet byde på alt fra hockey, fodbold, dødbolt og rundbold til sjove stafetter, redskabslege og simpel styrketræning. Vi skifter løbende, så det aldrig bliver kedeligt!
* Fordøjeligt; hvis der er stemning for det, kan vi måske starte lidt før med en pizza. Lad os se på det.
* Fredagsagtigt; vi ved godt at fredag måske ikke lige er dagen hvor man tænker på gymnastik. Så vi lover at lægge os i selen for at lave noget sjov og spas.
* Forældre-venligt; når du tilmelder dit barn, tilmelder du også en voksen. Så kom med over, og tilbring halvanden time sammen. Men dit barn må også gerne komme alene, men det kunne nu være sjovt at se de voksne også.
Vi håber at se jer til festlig VG-fredag